Deltagere søges til forskningsprojekt der skal undersøge influenza-vaccine som næsespray
Hvem kan deltage?
Raske kvinder og mænd i alderen 18-49 år.
Hvor foregår projektet?
Lungemedicinsk forskningsenhed, Gentofte Hospital.
Hvad er formålet med studiet?
Projektet undersøger den immunologiske virkningen af influenzavaccine som næsespray sammenlignet med almindelig influenzavaccine, som injiceres i muskel. Begge vacciner er godkendte. Projektet er er finansieret af Novo Nordisk Fonden og er en del af et større samarbejde med ledende danske og udenlandske forskere i luftveje og immunsystemet. Som deltager vil du enten modtage den traditionelle influenzavaccine via muskelinjektion og en ikke-aktiv næsespray (saltvand) eller influenzavaccinen som næsespray og en ikke-aktiv muskelinjektion (saltvand) via lodtrækning. Du får at vide, hvilken vaccine du har modtaget når projektet er færdigt.
Hvilke undersøgelser og procedurer skal foretages?
Der er i alt 10 prøvedage over en periode på ca. 7 måneder. Vi tager blodprøver, podninger af næsen, aftryk af næseslimhinden, afføringsprøver, spytprøver, og på 3 af prøvedagene laver vi en, kikkert-undersøgelser af dine luftveje og lunger, hvor vi bl.a. udtager nogle små vævsprøver fra lymfeknuder og slimhinde.
Hvad får jeg for min deltagelse?
Du kompenseres med DKK 1.500 pr dag med kikkertundersøgelse, DKK 500 pr dag med blodprøver og øvrige prøver, og DKK 2.500 for gennemførelse af alle besøg. Det vil sige i alt DKK 12.000.
Kontakt os på telefon: +45 20 21 10 57 (mandag-fredag fra kl 8-15), hvis du har spørgsmål til projektet og overvejer at deltage. Du kan også sende os en mail med dit navn og telefonnummer: vaxxair.herlev-og-gentofte-hospital@regionh.dk
Forskningsprojekt: VAXXAIR trial (In-depth Immunological Analysis of Airway Immunity following Nasal Live Attenuated and Intramuscular Influenza Vaccine, EU Trial no. 2023-506166-31-01).
Projektleder: Jens-Ulrik Stæhr Jensen, Professor, Overlæge, PhD
Projektet er godkendt af De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer samt Lægemiddelstyrelsen.